Du kan opleve Henrik Krogsgaard akkompagnerer Silas Holst og Jens Jacob Tychsen ved "En Romantisk Aften i Kongens Have" tirsdag 5. juni 2018.

Henrik Krogsgaard og musikken

Henrik Krogsgaard startede sin karriere som 15-årig, hvor han begyndte at spille til danseundervisning. Som 16-årig optrådte han i Dansetten i Tivoli og som 17-årig blev han den hidtil yngste kapelmester i Cirkus Schumann. I 1972 udsendte han en LP med titlen Henriks Dansktop Favoritter og det egentlige gennembrud fik han i 1972 som orkesterleder i Otto Leisners populære tv-udsendelse “Den gyldne pil”.

Henrik Krogsgaard, Grethe Sønck og Volmer-Sørensen

Sammen med Grethe Sønck indsang han samme år “Og så er man gift” og året efter på egen hånd “Henrik, Henrik”. Henrik Krogsgaard havde derefter et langvarigt revy-samarbejde med Volmer-Sørensen – først i Nykøbing Falster og siden i Cirkusrevyen og på Amager Scenen.

Hele Danmarks Kapelmester

Fra midten af 1970erne markerede han sig i endnu højere grad som kapelmester og arrangør i en lang række tv-programmer og i en årrække var han fast tilknyttet såvel det nationale som det internationale Melodi Grand Prix. Udover at optræde som kapelmester for det store orkester var han i 1989 på scenen sammen med Birthe Kjær med melodien “Vi maler byen rød”.

Cirkusrevyen, musicals og koncerter i hele Danmark

Henrik Krogsgaard har som både sanger, pianist, komponist, programvært, kapelmester og skuespiller medvirket i musikforestillinger, shows, radio- og tv-produktioner samt i utallige revyer. Gennem 15 år fra 1979-84 og igen fra 1986 var han kapelmester i Cirkusrevyen. Desuden har han haft engagementer bl.a. på ABC Teatret, i Sønderborg Sommerrevy og i Limfjordsrevyen. Gennem årene har han akkompagneret snart sagt enhver solist og som komponist har han udført kompositioner til alle musikalske genrer fra musicals og koncerter til kabaret og revy.

Oplev Henrik Krogsgaard ved arrangementet “En Romantisk Aften i Kongens Have” 2018

Du kan opleve Henrik Krogsgaard akkompagnerer Silas Holst og Jens Jacob Tychsen ved “En Romantisk Aften i Kongens Have” tirsdag 5. juni 2018.

GAVEIDÉ – KONGE PICNICKURV KR. 300,- Fri entré til arrangementet

Køb her

 

 

Gem

top