Kongens have danner rammen om romanisk musikaften

En Romantisk Aften i Kongens Have

Promenér rundt og oplev romantisk musik fra 15 eventyrlige koncertscener placeret i hele Kongens Have og omkring Rosenborg Slot. Alle kunstnerne optræder tre gange i løbet af aftenen på hver deres scene. Der er hyggelige bænke i hele haven, så man kan sidde og nyde den skønne stemning.

Ved solnedgang vil de gamle flotte træer blive smukt oplyst

For første gang i 400 år vil HELE Danmarks ældste kongelige have, den smukke Kongens Have, og Rosenborg Slotshave anlagt af Christian 4. i 1606, danne rammen om en helt unik aften. Ved solnedgang vil de gamle flotte træer og trækroner i aftenens anledning blive smukt og eventyrligt oplyst.

Adgangsbillet til En Romantisk Aften i Kongens Have

Denne ene unikke aften, på Grundlovsdag, vil HELE kongens Have og slotshaven omkring Rosenborg Slot være lukket af til brug for afholdelse af særarrangementet. Det kræver derfor køb af billet for at kunne komme ind denne aften, enten i forsalg eller evt. ved indgangen, hvis der stadig er billetter til salg. Kun gæster, der har betalt entré til arrangementet har adgang. Der vil være billetkontrol ved alle indgange til Kongens Have og Rosenborg Slotshave denne specielle aften. Billetpris (børn/voksne) kun 300 kr. pr. person.

Haven og slottet gennem 400 år

Christian IV begyndte anlæggelsen af Rosenborg Slotshave i 1606 samtidig med opførelsen af Rosenborg Slot, som stod færdigt i 1624. Der er stadig bevaret træk fra Christian IV’s renæssancehave, som dengang først og fremmest var kongens urtehave.

Kongelige urter i Kongens Have

Væsentlige dele af havens nuværende stisystem kan ses på den tidligt daterede plan over haven fra 5. maj 1649 udført af Otto Heider. Det firkantede net af stier, som karakteriserer renæssancehaven, danner stadig rammen om havens liv. Firkanternes indhold er dog skiftet fra kongelige urter til græsklædte flader med fritstående store træer, blomstrende frugttræer, legepladser, rosenhave, rhododendronanlæg og staudebede m.m.

Havemoden i Kongens Have

Havemoden skiftede i 1600-, 1700- og 1800-tallet fra renæssance- over barokhave til romantiske anlæg. Allerede tidligt i barokhavens historie blev det moderne at plante lindealléer, som kunne holdes i klippede former. I Rosenborg plantede man disse alléer langs allerede eksisterende stier, nemlig Kavalergangen, Damegangen og Husalléen. I 1700-tallet blev haven udstyret med fint anlagte parterrebede, bosqueter og alléer helt efter barokkens idealer.

Rosenborg Slot bygget af Christian 4

Det 400 år gamle renæssanceslot blev bygget af Christian 4., der med sin farverige personlighed satte et stærkt aftryk på Danmarkshistorien. Christian 4. var meget glad for at opholde sig på Rosenborg, som hurtigt blev hans yndlingsslot og rammen om mange vigtige begivenheder.

Det store areal foran slottet, som i dag er eksercerplads for Den Kongelige Livgarde, var oprindeligt anlagt som parterrehave tegnet af Frederik IV’s havekunstner Johan Cornelius Krieger omkring 1730.

Grønne Bro fra Rosenborg Slot til Kongens Have

Allerede meget tidligt i 1700-tallet blev det meste af haven åbnet for offentligheden. Lige siden har Rosenborg Slotshave været Københavns mest benyttede og mest afholdte have. Som noget epokegørende i havens historie blev Grønne Bro åbnet for publikum i 1996. Så nu er der igen mulighed for at gå fra slottet og ud i haven som på Christian IV’s tid.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

top